Australien, New Zealand & Bali

Da jeg fortalte derhjemme, at jeg skulle skrive et rejsebrev, kommenterede min kære far, at jeg ”da bare var med til at markedsføre højskolens virksomhed”. Ja, du har sådan set ret, far. Sagen er bare den, at jeg ikke skriver efter nogens anvisninger om at polere kanterne. Jeg skriver af ærlighed og direkte fra mit højskolehjerte.

Kære højskolevenner, fremtidige elever og interesserede læsere.

Da jeg mødte mit hold for anden gang, var det i Københavns Lufthavn med tre måneders eventyr lige for fødderne. Alle var utroligt spændte og opførte sig lidt kejtet, for selvom vi under afrejsemødet havde kørt intensiv navneleg, var det langt fra alle navne, der sad på plads. Der skulle dog ikke gå mange dage, før der var styr på navnene. Der var fart over feltet under introdagene i Singapore, der blandt andet bød på HÖJSKOLENDKs adventure-race og en super dedikeret guide-tur. Spoiler alert: det er ret svært at finde en turist med sokker i sandalerne i Singapore, for derefter at danse rundt om staklen i vild jubel! Der var mening med galskaben, og på blot tre dage i en storby med fart på, var det første skridt taget til at blive en stor højskolefamilie.

Jeg husker første gang, jeg for alvor mærkede højskoleånden indfinde sig. Det var efter en lang flyvetur til Brisbane lufthavn, hvor vi skulle vente elleve timer på næste fly. Vi satte os i én stor rundkreds midt på gulvet i lufthavnen og skulle lave vores første ”tjek-ind” sammen. Det gik i al sin enkelhed ud på at mærke godt og grundigt efter i sig selv og derefter forsøge at sætte ord på sine følelser og tanker. I den kommende tid på Magnetic Island i Australien, startede hver morgen med et tjek-ind, og det var helt fantastisk. Sammen skabte vi et frirum, hvor der var plads til at være alt lige fra ked af det og sårbar til fuldstændig lalleglad og lykkelig. Jeg husker særligt et tjek-ind, hvor jeg selv blev meget rørt over en så simpelt ting som at udtrykke min taknemmelighed overfor hele flokken. Følelsen var så vild og ny for mig, at jeg straks hev min notesbog frem for at nedskrive det. Her mens jeg sidder og skriver, får jeg vild gåsehud over hele kroppen og et smil over hele femøren bare ved tanken.

Koala Village hedder stedet, der dannede rammer for vores første tid ”Down Under”. Undervisningen var i ’Projektstyring & Teambuilding’, og vi kunne med stor glæde gøre brug af stedets mange udendørs faciliteter til diverse teambuilding-øvelser. ”Learning by doing” var mottoet, så selvom undervisningen også bestod af en smule teoretisk stof, var der oftest koblet et par små lege eller øvelser til teorien. Vi lærte noget om rollefordeling i en gruppe, når et problem skulle løses. En af øvelserne gik blandt andet ud på at skulle forhindre et æg i at gå i stykker under et fald, med hjælp fra simple remedier. En sjov øvelse der lærte os om samarbejdets svære kunst.

Tiden efter undervisning blev hver dag brugt særdeles fornuftigt på den naturskønne ø, hvad enten den stod på vild volleyturnering i poolen, solbadning ved stranden eller et hike til et gammelt militærfort. Og forresten; øen har de sødeste, næsten tamme dværgkænguruer kaldet Wallabies og er hjemsted for næsten 800 vilde koalaer.

Friugen stod for mit vedkommende på roadtrip fra Brisbane til Sydney sammen med otte andre fantastiske venner fra opholdet. Turen forløb over al forventning, og inden længe stod vi igen i en lufthavn parat til at drage mod New Zealand, som jeg havde set allermest frem til. Mest af alt på grund af den storslåede natur og mulighederne for ekstremsport. Og jeg skal da love for, at alle mine forventninger blev indfriet og mere til. Selvom jeg hjemmefra havde valgt faldskærmsudspring fra på grund af prisen, endte jeg alligevel med at hoppe ud fra et lille propelfly i næste 5 km. Højde, spændt fast til en komplet fremmed mand. Og det var den BEDSTE beslutning, for aldrig i mit liv har jeg haft en sådan udsigt. Ja, jeg glemte helt, at jeg styrtede mod jorden med 200 km/t!
Så hvis du lige har meldt dig på dette ophold og elsker adrenalin, vil jeg råde dig til at skrabe lidt ekstra skillinger sammen til netop New Zealand. Du vil ikke fortryde det. Det skal også siges, at der over alt i landet er fantastiske hikes, hvilke jo er gratis, men nogle gange kræver en bus. Jeg vil her fremhæve et hike ved navn Tongariro Alpine Crossing på knap 20 km. Ruten tager dig forbi Mount Doom fra filmen Ringenes Herre, og så er det nærliggende at sætte en anden dag af for at se Herredet – også kaldet Hobbiton – fra samme film.

Bali var sidste destination og ramme for faget ’Selvudvikling & Kommunikation’. Som vores destinationsleder Nanna sagde til mig tidligt på rejsen ”Du skal virkelig glæde dig til det, Rasmus – det er lige dig.” Så derefter var mine forventninger selvfølgelig sat. Jeg husker den første undervisning. Vi lå på gulvet og fokuserede på vores vejrtrækning og på at lukke alle tanker ude, herefter skulle vi i fuldstændig ro finde et hjørne for os selv og nedskrive halvtreds drømme. ”Jeg har en drøm om at…” Sådan skulle hver sætning starte. Nogle dage var undervisningen nem og andre dage særdeles udfordrende og måske endda grænseflyttende for nogen. En øvelse kaldet ”livshjulet” var for mig særligt krævende og givende. Øvelsen gav mig en større personlig bevidsthed. Andre undervisnings-emner der også var særligt givende for mig, var ”kærlighedssprog”, ”min gode dag” og ”værdier”.

Valget af uddannelse og levevej var et emne, jeg håbede på at blive lidt mere afklaret omkring, før jeg drog afsted med HÖJSKOLENDK. Efter at have været afsted har jeg ikke længere et behov for at føle mig fuldstændig afklaret på disse emner. Jeg føler derimod, at jeg er blevet bedre til at hvile i de valg, jeg nu engang træffer, og lade disse valg føre mig steder hen, jeg ikke nødvendigvis behøver have styr på.

Her til allersidst vil jeg takke hver og en fra vores hold, for at have gjort de tre måneder til noget af det bedste, der er sket for mig i mit liv. I har på hver jeres skøre måde gjort hele turen til noget helt særligt Lige siden vores såkaldte ”tjek-ud” i Dubais lufthavn har jeg tænkt over Mathildes smukke ord: ”Det her er ikke slutningen på vores rejse sammen, så jeg vil i stedet for at tjekke ud, tjekke ind!”.
Jeg vil bruge ordet hvalpeglad til at beskrive min glæde over, at skulle se jer alle igen til Karneval i Aalborg om en måneds tid.
Jeg takker af herfra.

Rasmus R. Fahrendorff
Australien, New Zealand & Bali

Summary
Review Date
Reviewed Item
Højskole
Author Rating
51star1star1star1star1star